[geˈdulˀd]
1) (l. br.) skjult; gemt; dulgt (3.1). Sæd og Høst.(1905).196. i forb. holde noget gedulgt: vi (maatte) holde voris Elskov gedulgt, og icke tales ved derom uden om Natten.
2) (især jy.) om person: hemmelighedsfuld. Feilb. jf.: jeg kan ikke blive klog paa den Dreng, han gaaer saa gedulgt af med Alting.Baud.HS.178.